Haslevsjalet, version 2

Haslevsjalet, version 2

garnyarn-bykaae-haslevsjalet-haandfarvet-merinould-sterk

Haslevsjalet, version 2

Haslevsjalet er designet af Charlotte Kaae (byKaae) i forbindelse med Strikkefest i Haslev 2016. 
Opskriften er gratis, og du finder den på hendes blog lige her

Min version 2 er strikket på samme måde som version 1, bare i et tyndere garn.
Det er mit eget håndfarvede mellemtykke merinould, som er farvet med ret korte farveskift i en skønne himmelblå toner og tilsat speckles i stærk blå og mørk blå, hvilket giver et meget spættet udtryk på det færdige strik. 

garnyarn-haandfarvet-garn-mellem-merinould-superwash-blaa     garnyarn-haandfarvet-garn-mellem-merinould-superwash-blaa 

Version 1 var tykt og vamset, mens jeg gerne ville have version 2 til at være et medium tykt sjal.
Jeg har strikket på pinde 5 mm og med en strikkefasthed på 15 masker.

Jeg har brugt 200 gram af Mellem Merinould og strikket til jeg ikke havde mere garn = 247 masker.
På næste (= sidste pind) har jeg taget 5 masker ud til i alt 252 masker, så antallet er deleligt med 6 og dermed passer til blondekanten. 

garnyarn-bykaae-haslevsjalet-haandfarvet-merinould    garnyarn-bykaae-haslevsjalet-haandfarvet-merinould

Med blondekanten ville jeg gerne fremhæve den stærke blå i sjalet og har brugt en mørk blå.

Til version 1 var Sterk for tynd, men den passer perfekt sammen med den mellemtykke merinould, som jeg har brugt her til version 2. Den indeholder både merino og alpaka, og har derfor et lidt loddent udtryk pga. alpakaulden.
Sammen med dén strikkede jeg en tynd glimmer følgetråd Madeiras Metallic no.120 i en stærk blå farve. Den pifter lige blondekanten lidt op med superflot glimmer.
Blondekanden er i øvrigt strikket på lidt mindre pinde, nemlig 4 mm.

Selv om lilla er min absolutte yndlingsfarve, så er jeg også ret glad for mit nye blå sjal i flotte blå farver. Det er dejlig blødt, og jeg kommer helt sikkert til at bruge det hen over sommeren, når skuldre og nakke lige skal varmes lidt en sommeraften.

Garnet er superwash og sjalet voksede derfor en lille smule i vask, da det jo også er strikket lidt løst. Det målte før vask 121 cm i bredden x 61 cm i højden. Efter vask er målene 143 cm bred x 63 cm høj.

garnyarn-bykaae-haslevsjalet-haandfarvet-merinould-sterk    garnyarn-bykaae-haslevsjalet-haandfarvet-merinould-sterk    garnyarn-bykaae-haslevsjalet-haandfarvet-merinould-sterk

Hvis du også gerne vil strikke Haslevsjalet, kan du fx bruge:

300 gram håndfarvet Tyk Merinould + 120/100 gram ensfarvet blondekant i 2 tråde Mini Sterk eller Heritage ensfarvet

200 gram håndfarvet Mellem Merinould + 62 gram ensfarvet blondekant i Sterk

100 gram håndfarvet Tynd Merinould eller Heritage Paints + 100 gram ensfarvet blondekant i Mini Sterk eller Heritage ensfarvet

 

By | 2018-05-31T10:09:13+00:00 maj 31st, 2018|Garn, GarnYarn, Opskrift|0 Kommentarer

Om forfatteren:

Læg en kommentar

WordPress Appliance - Powered by TurnKey Linux